I afsnittet ”Mærkning af billeder til Region Syd” udskiftes i første linje nr. X for NN fotoklub med jeres klubnummer og klubnavn:
- Nr. 2: Maribo Fotoklub
- Nr. 3: Næstved Fotoklub
- Nr. 4: Vordingborg Fotoklub
- Nr. 5: Skælskørfotograferne
- Nr. 6: Sandby Fotoklub
- Nr. 7: Stevns Fotoklub
I afsnittet ”Eksempler på mærkning af billeder til Region Syd” udskiftes i første linje NN fotoklub med navnet på jeres klub. I eksemplerne udskiftes X med klubbens nummer.
Vejledning til deltagere i
Region Syds fotokonkurrencer
De to årlige konkurrencer kaldes Forårskonkurrencen og Efterårskonkurrencen.
Kun medlemmer af klubberne i Region Syd kan deltage i konkurrencerne.
Til hver konkurrence kan et medlem indlevere billeder i tre kategorier:
- Farvebilleder på print
- Monokrombilleder på print
- Serier på print.
Der er ingen krav til billedernes indhold. Det juridiske ansvar for det enkelte billede påhviler dog fotografen.
Hvert medlem kan deltage med op til 2 billeder i hver af kategorierne farve og monokrom samt op til 2 serier. En serie skal bestå af mindst 3 og højest 6 billeder på papir, som kan være i farve eller monokrom efter eget valg.
Man kan vælge at aflevere i kun én kategori og kun ét billede i hver kategori eller kun én serie.
Billeder, der har være placeret som nr. 1 – 5 i en tidligere Region Syd konkurrence, kan ikke deltage igen.
De enkelte klubber skal for hver deltager i en konkurrence betale følgende deltagergebyr:
Én kategori : 30 kr.
To kategorier : 40 kr.
Tre kategorier : 50 kr.
Klubberne kan vælge, om deltagerne selv betaler gebyret eller om klubben betaler.
Billeder, der ikke opfylder kravene, kan blive diskvalificeret.
Montering af billeder til Region Syd
Reglerne for størrelse og montering følger reglerne, som er fastsat for konkurrencen ”Den Nationale”, der afholdes af Selskabet for Dansk Fotografi. Det betyder, at billederne skal monteres på let støttekarton eller i passepartout med ydermål på maksimalt 30 x 40 cm og minimum 25 x 35 cm. Kvadratisk format 30 x 30 cm er også tilladt. Den samlede tykkelse af montagen må ikke overstige 3 mm.
Mærkning af billeder til Region Syd
Billederne skal mærkes på bagsiden i det øverste venstre hjørne med billednummer, så man kan se, at dette hjørne skal være øverst til højre, når billedet ses fra billedsiden.
Billednumrene til Region Syds konkurrencer består af følgende:
- Klubbens nummer, der er nr. X for NN fotoklub
- Medlemsnummer
- Kode for billedkategori:
- Farvebilleder på print: ”FP”
- Monokrombilleder på print: ”MP”
- Serier på print: ”SP”.
- Billednummer i hver kategori:
- 1 og 2 for FP, MP og SP (det vil sige FP-1, FP-2, MP-1, MP-2, SP-1, SP-2)
- For hver serie angives endvidere billedernes rækkefølge med bogstaver (for eksempel for Serie 1 med 3 billeder: SP-1-A, SP-1-B og SP-1-C).
Eksempel på mærkning af billeder til Region Syd
En aflevering for medlem nr. 99 i NN fotoklub kan se således ud:
X99-MP-1 og X99-MP-2
X99-FP-1 og X99-FP-2
X99-SP-1-A, X99-SP-1-B, X99-SP-1-C osv. og X99-SP-2-2A, X99-SP-2-B, X99-SP-2-C osv.

Eksempel på udfyldt mærkat til Region Syd for fotoklub nr. 3
Der er ikke et krav, at der anvendes den viste mærkat, men billednummeret skal være tydeligt angivet og placeret på bagsiden i det øverste venstre hjørne.
Hvis man ønsker det, kan et billede forsynes med en titel ved brug af en mærkat, der placeres øverst på bagsiden (f.eks. ved siden af nummermærkaten).
Derudover må ikke anføres tekst eller andet på billedets bagside. Fotografens navn eller initialer må ikke fremgå, hverken på forsiden eller bagsiden. Andre mærkater eller rester af dem med oplysninger af denne type skal derfor fjernes eller tapes over, så billedet ikke unødigt bliver diskvalificeret.
Aflevering af billeder til Region Syd
Medlemmer afleverer de monterede billeder i egen fotoklub, som afleverer dem til den arrangerende klub, f.eks. ved de faste samarbejdsudvalgsmøder.
Afleveringsfristen til den arrangerende klub er:
- Forårskonkurrencen: 1. april
- Efterårskonkurrencen: 1. oktober.
Dommerens bedømmelse i Region Syd
Afvikling med dommerbedømmelsen sker normalt sidste torsdag i maj og sidste torsdag i november. Det er den klub, der arrangerer afviklingen, som udpeger en dommer og inviterer til arrangementet.
Forårskonkurrencen afvikles altid i Vordingborg. Efterårskonkurrencen afvikles altid i Næstved.
Den inviterede dommer får tilsendt alle de indlevede billeder og udvælger de 20 farvebilleder, de 20 monokrombilleder og de 10 serier, der efter hans eller hendes vurdering er de bedste. Dommeren bliver også bedt om at sætte de udvalgte billeder i rækkefølge.
De fem bedst placerede billeder i en konkurrencekategori præmieres med et diplom til fotografen for ”Fremragende Fotografisk Præstation”.
De tre bedst placerede billeder præmieres desuden med guld, sølv og bronze. Lister med navne på de fotografer, der har fået billeder udvalgt (antaget) af dommeren, offentliggøres af de enkelte fotoklubber.
Rundsendelse af bedst placerede billeder
Efter hver konkurrenceafvikling samles de 10 bedst placerede billeder i kategorierne farve-papir og monokrom-papir samt de fem bedst placerede i kategorien serie-papir. De rundsendes til alle fotoklubberne i Region Syd, så de kan vises på klubmøder.
Rundsendelsen betyder, at ejerne af de bedst placerede billeder i en konkurrence ikke får dem tilbage før næste konkurrenceafvikling.